Oluf Jørgensen A/S København

Er du vores nye El-ingeniør i København?

Målrettet El-ingeniør til travl og engageret El-afdeling

Kan du se dig selv som en del af en københavnsk El-afdeling i fremdrift - og kan du dit fag efter flere år som el-ingeniør inden for rådgiverbranchen?

Der er fuld fart på Oluf Jørgensen A/S´ tegnestue i København og vores kompetencer er efterspurgte, derfor søger vi dig, som er en fagligt godt funderet El-ingeniør med 3 års erfaring. Hvis du vil med på holdet i en voksende el-afdeling, så se her:

Om stillingen
Du bliver en del af vores El-afdeling på fuld tid og dine arbejdsopgaver vil bl.a. indeholde el-projektering, udførelse og tilsyn samt faglig koordinering mellem fagene. Du vil blive fagansvarlig på vores store komplekse byggerier og vil deltage i projektering af svag- og stærkstrømsinstallationer i forbindelse med både mindre og større private og offentlige projekter bl.a. kultur, højhuse, kontorfællesskaber og sygehuse.

Om dig
Vi forventer, at du har evnerne til at sikre fremdrift på egne opgaver og lysten til at indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger. Konkret forventer vi af dig, at du:

  • Har relevant uddannelse som stærkstrømsingeniør, el-installatør eller maskinmester og har minimum 3 års erfaring fra tilsvarende job.
  • Indgår naturligt i et tværfagligt team, og kan samarbejde på tværs af fag og grænseflader med de øvrige ingeniørdiscipliner.
  • Vil indgå i samarbejdet om at opbygge en fremtidstunet elafdeling i tæt samspil med dine kolleger.

 Vi tilbyder dig

  • En alsidig og spændende stilling i en uformel organisation med korte beslutningsveje.
  • Stor mulighed for at præge eget arbejde.
  • En hverdag på tegnestuen i København, hvor vi nok har travlt, men hvor du også tages godt imod af kompetente og imødekommende kolleger. Vi mødes med et godmorgen, når vi møder ind på tegnestuen og slutter arbejdsugen af i fredagsbaren, når tiden er til det.
  • En personaleforening, der sætter fokus på det sociale samvær på tegnestuerne og på tværs af virksomheden én gang årligt. Hvert 3. år tager hele Oluf Jørgensen på studietur til udlandet – sidst gik turen til Skotland.

Hos Oluf Jørgensen A/S får du mulighed for at arbejde med både de store komplekse byggerier og med små og mindre sager. Vi er blandt landets førende rådgivere med mere end 70 års erfaring og +200 medarbejdere. Med en bred portefølje af referencer fra de fleste sektorer i Danmark, og med en række nye projekter på bedding, går vi en spændende fremtid i møde.

I de senere år har vi været på en spændende vækstrejse, både organisatorisk og i forhold til de projekter vi beskæftiger os med. Vi varetager både store og små opgaver inden for en bred vifte af rådgivningsområder, hvor vores dygtige medarbejdere har hver deres specifikke arbejdsområder.

Vi værdsætter det gode samarbejde og den kompetente rådgivning i øjenhøjde. Ved at lytte til kunden, samarbejdspartneren eller kollegaen og tale et sprog, som alle forstår, baner vi vejen for skræddersyede løsninger til specifikke problemstillinger.


Send os din ansøgning hurtigst muligt

Lyder vi som et potentielt match? Så send os hurtigst muligt dit CV og en ansøgning, hvori du beskriver din motivation for jobbet, og hvordan du ser dig selv bidrage til Oluf Jørgensen A/S.

Vi ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Upload din ansøgning her på siden.

Du kommer til at referere til afdelingsleder Venai Ponsong. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Venai på tlf.: 2118 9799.

Vi ser frem til at høre fra dig. 

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Løbende ansøgningsfrist

Tiltrædelse:

Snarest muligt

Arbejdssted:

København

Yderligere oplysninger fås hos:

Venai Ponsong

Telefon: +45 7562 3499

Mobil: +45 2118 9799

Hjemmeside:

https://ojas.dk/

Kontoradresse:

Otto Busses Vej 7, 4. sal 2450 København SV