Oluf Jørgensen A/S Roskilde

Alsidig El-ingeniør med lyst til nye udfordringer, tværfaglighed og projektering i øjenhøjde

El-ingeniør med erfaring til Roskilde

Har du bred erfaring med en række forskelligartede projekter på dit CV som El-ingeniør og motiveres du af at arbejde med varierende opgaver inden for klassiske el-discipliner sammen med forskellige interessenter inden for byggeriet? Så se med her:

Om stillingen:
Vi er i gang med mange nye og spændende projekter, og vi mangler dig som vores nye el-ingeniør, der kan byde ind med god erfaring fra tidligere ansættelser. Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du bliver en del af vores El-afdeling i Roskilde og kommer til at arbejde med klassiske el-discipliner ved byggeri og anlæg. Dine opgaver kommer bl.a. til at tælle:
• Projektering af elinstallationer i mindre og større private og offentlige projekter.
• Projektering af både svag- og stærkstrømsinstallationer.
• Varetagelse samt udførelse af fagtilsyn.
• Kontakt til bygherre, myndigheder, entreprenører og producenter.
• Kvalitetssikring af projekter.

Om dig:
Vi forventer, at du har evnerne til at sikre fremdrift på egne opgaver og lysten til at indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer. Konkret forventer vi af dig, at du:
• Har relevant uddannelse som stærkstrømsingeniør, el- installatør eller maskinmester.
• Har minimum 5 års erfaring fra tilsvarende job.
• Har erfaring med projektering, beregningsprogrammer, BIPS beskrivelsessystemer, ydelsesbeskrivelser ol.
• Kan afgrænse og overskue komplekse projekter.
• Har stor erfaring med digitale projekteringsprogrammer.
• Har et godt kendskab til gældende lovgivning og standarder på området.
• Indgår naturligt i et tværfagligt team, og kan samarbejde på tværs af fag og grænseflader med de øvrige ingeniørdiscipliner.

Vi tilbyder dig:
På kontoret i Roskilde er vi i alt omkring 55 kompetente kolleger, hvoraf de 12 sidder i El-afdelingen. Du vil opleve stærkt samarbejde med kolleger i et åbent kontormiljø, hvor vi siger ”godmorgen” og giver os tid til at hyggesnakke. På kontoret er du i øjenhøjde med den daglige ledelse, hvorfor du oplever korte beslutningsveje, ansvar og mulighed for indflydelse på arbejdspladsen.
Til august flytter vi i nye og større lokaler i erhvervshuset Samspillet på Rabalderstræde i Roskildes nye kreative bydel Musicon. Erhvervshuset har vi selv været med til at projektere og i Musicon-bydelen bliver vi en del af en kreativ og mangfoldig bydel, hvor kultur, erhverv og kreativitet vil spille sammen.
Vi værdsætter det gode kollegaskab, har en aktiv personaleforening og drikker en fredags øl, når tiden tillader det. Det gode kollegaskab kommer også til udtryk, når vi samarbejder med hinanden, med kunder og med samarbejdspartnere om at skabe inspirerende ingeniørkunst, der samler form og funktion til en helhed. Det er i sidste ende dér, vi gør en forskel.

Send os din ansøgning hurtigst muligt
Lyder vi som et potentielt match? Så upload hurtigst muligt dit CV og din ansøgning, hvor du beskriver din motivation for jobbet, og hvordan du ser dig selv bidrage til Oluf Jørgensen A/S.
Ansøgningsfrist er 20. august.
Har du spørgsmål til stillingen? Så er du naturligvis velkommen til at sende en mail eller ringe til Mie Lærke Kaarslev, afdelingsleder for El-afdelingen og ansvarlig for rekruttering til denne stilling, på tlf. +45 5373 8332.
Vi ser frem til at høre fra dig

Del på:

Afdeling:

Roskilde
København

Region:

  • Region Sjælland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

20-08-2021

Tiltrædelse:

01-10-2021

Arbejdssted:

Roskilde

Yderligere oplysninger fås hos:

Mie Lærke Kaarslev

Telefon: +45 53738332

Mobil: +45 53738332

Hjemmeside:

https://ojas.dk/

Kontoradresse:

Musicon, Rabalderstræde 7, 3. 4000 Roskilde