OJ Rådgivende Ingeniører A/S Odense

Bliv det bærende element som Afdelingsleder

Afdelingsleder for konstruktionsafdelingen Odense

 - Og fasthold det stærke fundament på omkring 10 medarbejdere i konstruktionsafdelingen hos OJ Rådgivende Ingeniører i Odense. Din fornemmeste opgave bliver at styrke sammenholdet, der gør, at de bærende elementer også står stærkt på den helt lange bane. Odense kontoret udvikler sig med hastige skridt med flere og flere opgaver på Fyn. Du bliver en del af et kontor, der mest af alt er kendetegnet som en lille familie, hvor humor, sparring og seriøsitet går hånd i hånd.

Du lykkes i rollen som leder inden for år 1, når:

  • Du har lært dit team godt at kende både fagligt og socialt. Du prioriterer fra dag et 1:1 samtaler, så du efter de første 3 måneder i jobbet kan skitsere udviklingsplanerne i samarbejde med dine medarbejdere.
  • Din viden om fundamentet giver indblik i, hvor styrkerne befinder sig, og hvordan du bringer dem bedst i spil på projekterne.
  • Du glæder dig til at komme på kontoret hver morgen og følge med i medarbejdernes hverdag. De oplever dig som nærværende og nysgerrig på deres dagligdag - og din dør er altid åben for sparring om faglige opgaver, planlægning, prioritering og fordeling af ressourcer.
  • Du sparrer løbende med tegnestuechef, Elisabeth Damgaard, som indtil i dag også har ledet konstruktionsteamet. Elisabeth oplever fra start din proaktivitet og kan efter år 1 overlade ressourceplanlægningen og ledelsen 100% til dig.
  • Du bruger afdelingslederne på tværs af kontoret i Odense og afstemmer løbende ressourcer og sparrer omkring de udfordringer, der kan og vil opstå i din dagligdag som leder.
  • Du afholder MU-samtaler og sætter en klar udviklingsplan for den enkelte medarbejder, der skaber klarhed om fremtiden, blod på tanden og motivation i hverdagen.

Som afdelingsleder bliver du også inddraget i OJ Rådgivende Ingeniørers kunder og projekter som fx projektleder, projekteringsleder eller bygherrerådgiver for gode, udvalgte samarbejdspartnere. Du vil investere 40% af din tid på projekter og de resterende 60% på ledelsen af konstruktionsafdelingen.
Første år i jobbet er gået med at få virksomhedens kultur og arbejdsrutiner godt ind under huden og lære dine kollegaer at kende og du har nu kapacitet og energi til også at udvikle forretningen. Dine resultater i den følgende tid vil bl.a. afspejles i flere medarbejdere ombord, inputs til tilbudsgivning og vurdering af, hvad projektpipelinen skal bestå af fremadrettet. Du kan i højere grad engagere dig i det tværfaglige miljø i hele OJ Rådgivende Ingeniører og bringe de rette kompetencer i spil til dine medarbejdere.

For at blive en succes i rollen…

Er du topmotiveret for at udvikle andre. Dine naturlige ledelsesevner har du allerede vist på de projekter, hvor du har ageret projekt- eller fagleder. Du er velbevandret i byggebranchen og har god indsigt i, hvad det vil sige at arbejde som ingeniør hos en rådgiver. Du forstår at spille andre gode og bliver af kollegerne beskrevet som loyal, ærlig og passioneret omkring dine medmennesker.

Er du klar til at tage lederstafetten?

Så tøv ikke med at sende os dit CV og en kort motiveret ansøgning, hvori du nævner 2-3 resultater, som du er stolt over at have opnået. mind group A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvor CV og ansøgning uploades via nedenstående link.
Har du spørgsmål til stillingen, så tag fat i rekrutteringskonsulent Liv Skakfjord Magnussen (6075 8613, lsm@mindgroup.dk) og søg stillingen her.

Om OJ Rådgivende Ingeniører A/S på landsplan
OJ Rådgivende Ingeniører A/S blev grundlagt i 1946 af Oluf Jørgensen og er i dag vokset til at være et landsdækkende rådgivende ingeniørfirma, der snart kan fejre 76 års jubilæum. Særligt inden for de seneste år har de vækstet markant, og i 2019 opkøbte de SlothMøller A/S. Pr. 1/11 2021 blev sammenlægningen af de 2 virksomheder fuldendt og i den forbindelse skiftede de til det nye fælles navn OJ Rådgivende Ingeniører.
I sommeren 2021 blev også Hundsbæk & Henriksen A/S opkøbt og de fungerer nu som datterselskab. Hele virksomheden består i dag af 325+ medarbejdere, der foruden kontoret i Odense, fordeler sig på kontorer i Aalborg, Aarhus, Horsens, Vejle, Sønderborg, Roskilde og København.

Del på:

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Løbende ansøgningsfrist

Tiltrædelse:

Efter aftale

Arbejdssted:

Odense

Yderligere oplysninger fås hos:

Liv Skakfjord Magnussen

Telefon: +45 7879 6607

Mobil: +45 7879 6607

Hjemmeside:

https://ojas.dk/

Kontoradresse:

Klokkestøbervej 18, 1 5230 Odense M

Se placering: